Jaa, så sidder jeg her i mørket igen. Trist og tom. Alt er så anderledes denne gang. Det er ikke som de andre gange, hvor jeg har skændtes med min kæreste. Jeg plejer at være rigtig ked af det, og få tårer i øjnene bare ved tanken om ham. Men sådan er det ikke denne gang. Den her gang er alt anderledes, jeg ved at det ikke kommer til at gå mellem os længere, men alligevel er jeg ikke såå ked af det, som jeg plejer at være.
Okay, det lyder lidt underligt det her, og I undre jer nok over, hvilket forhold vi har. Men jeg er typen, som bliver trist, hver gang jeg har skændtes med min kæreste - også selvom jeg selvfølgelig med sikkerhed ved, at vi finder sammen igen. Det underlige er, at nu ved jeg med sikkerhed, at vi ikke finder sammen, på grund af alle de problemer vi har. Det underlige er så, at jeg har en del at miste .. Ved ikke hvordan jeg skal forklare det. Kender I det, når I har en masse tanker der flyver rundt i hovedet på jer, men ikke kan få dem ud?
Det er meningen, at min kæreste og jeg skal giftes her til vinterferien (dvs. om én måned). Enhver pige, som vil gå fra deres forlovede én måned inden brylluppet, burde vel føle et eller andet? Vi har været forlovet længe nu, og vores bryllup er blevet udsat flere gange. Måske er det derfor, at jeg ikke er såå ked af det, som jeg måske burde være? Har bare altid haft det i min underbevidsthed - at det ikke ville gå. At vi aldrig kommer til at blive gift. Føler jeg tvinger min skæbne til sådan som jeg selv vil have det. Ved godt det sikkert ingen mening giver, men jeg er også såååå forvirret.
Jeg elsker ham så utrolig højt, men ved ikke om han egentligt er den mand jeg vil leve med resten af livet? Jo, kærlighedsmæssigt finder jeg nok aldrig én, som kan elske mig som han gør. Han er virkelig den mest fantastiske fyr nogensinde. Hvis jeg kunne vælge hvem som helst at giftes med, ville det være ham. Men er det sådan en mand jeg vil giftes med?? Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så vil jeg giftes med en mand, som vil mig det bedste - religionmæssigt. En mand, som holder mig væk fra de dårlige ting, en mand som skubber mig til mine bønner, en mand som vil blive til et bedre menneske sammen med mig. Men det tror jeg ikke han er klar til.
For hans skyld droppede jeg hele bryllups-halløjet. Altså, jeg droppede det smukke kæmpe lokale, skar gæstelisten ned fra 350 til 50, og brudkjolen. Brudekjole. Det føles så underligt at sige. Jeg har ikke rigtig tænkt over, at det er noget, som jeg absolut skal have. Fordi vi ikke havde tid nok til at planlægge et kæmpe bryllup, opgav jeg næsten alt. Jeg gjorde alt for hans skyld, og glemte mig selv. Selfølgelig vil jeg have et kæmpe bryllup, men alle de jeg holder af omkring mig. Familie, venner, barndomsvenner osv. Og selvfølgelig vil jeg have en smuk brudekjole på. Det er enhver piges drøm. Men alt det måtte jeg give slip på, for at blive gift med ham nu. Ellers skulle jeg vente i flere år. Jeg har gjort alt for at han skal være min mand, at jeg har glemt mig selv.Vil jeg virkelig giftes med ham? Er han virkelig dét værd? Det er bl.a. de tanker der kører rundt i mit hovede.
Jeg elsker ham højere end jeg troede var muligt. Han er mit et og alt, men jeg elsker ham ikke højere end jeg elsker mig selv. Jeg har glemt hvem jeg er. I de år, jeg har været sammen med ham, har jeg gjort alt for at vores forhold skulle være godt. Men måske er det på tide, at tænke på mig selv? Jeg ved inderst inde, at han ikke er den rette for mig. Men det er bare så utrolig svært for mig, at indse det. Jeg har en tendens til, at strejfe tanken væk. Han er jo ikke hvem-som-helst, han er drengen, som jeg har delt absolut alt med i de seneste år. Det er utrolig hårdt for mig, at indse han ikke er den jeg skal leve resten af mit liv med. Jeg elsker ham så højt, at det gør ondt. Derfor er det så svært, at forestille mig et liv uden ham, når han er hele mit liv. Han er hele min verden, og ved ikke om jeg kan uden ham..
... we're getting
Har siddet og stirret på min skærm i nogle minutter nu. Læser den samme sætning igen og igen. Selvom jeg ved, at han ikke er den rette for mig, er det svært at slutte vores forhold.
Kan mærke at følelserne er ved at tage over, så jeg stopper her. Tak fordi I gad at læse med, havde brug for at komme ud med det. <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar